I Den Private Pasningsordning Naturens Børn i Tjørring er naturen omdrejningspunktet for børnenes udvikling både mentalt, socialt, kreativt og motorisk. Kroppen er nøglen til læring, så derfor har jeg fokus på bevægelse og fysiske udfordringer i mit arbejde med børn. Netop naturen indeholder langt de bedste og mest varierede redskaber til motorisk træning.

Via Friluftsrådet har jeg gennem en årrække taget kurser i at have ekstra fokus på børns motoriske træning ved hjælp af naturens "redskaber" og at bruge naturen som det primære læringsrum.

Udebørn er sunde børn. Masser af undersøgelser viser, at børn udvikler sig bedre fysisk, mentalt og socialt i naturen. Naturens positive påvirkning starter tidligt. Kroppen og hjernen udvikles med rivende hast i de første tre leveår, og ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser uderummet byder på.

Den Private Pasningsordning Naturens Børn er vi ude hver dag i alt slags vejr og hylder det gamle motto: "Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning!" 

Den Private Pasningsordning Naturens Børn v/ Janne Bendixen, Klintholmvej 28, Tjørring, 7400 Herning * Tlf. 3026 7681 * email: j.bendixen28@gmail.com

Del siden